En måned malet i RØDT

2022-10-02

Så skal jeg love for, at det gik galt:-(

Det er lang tid siden, at jeg har set noget gå så meget i rødt på så kort tid - Ja vi skal helt tilbage til finanskrisen i 2008 for at opleve noget så vildt.

På mindre end en uge tabte jeg næste 30.000 kr. og det danske C25 aktieindeks tabte over 13 pct. på en måned og ca. 20 pct. på en uge. Det er vildt!!!!

At aktiemarkedet er ekstremt volatilt lige nu kan ses på min status for denne måned, men inden i får de hårde facts, så tjek lige denne graf for mine investeringer. Det er til at græde over, når man ser de sidste mange dage.

Fra den 1. september til den 30 september har jeg tabt 30.417 kr. Dvs. at mit depot er gået fra en værdi på 397.015 til 366.598. AV - det gør ondt. Det er et faldt på 8. pct. 

I rene tal har jeg så tabt 15.836 siden 1. januar 2022 som svarer til lidt over 4. pct. Det er jo godt, hvis det ikke lige var fordi at tallene lyver lidt:-) Jeg har nemlig i samme periode investeret lidt over 44.000 kr., og hvis man trækker investeringerne fra og den værdi de nu repræsenterer, så har jeg tabt 59.896 kr., hvilket svarer til lidt over 20. pct. Og det skal jeg da lige sige gør ondt.

Det eneste positiv der har været i denne måned er, at jeg har modtaget en udbyttebetaling på 738 kr. Det betyder, at jeg nu har fået udbetalt for 9.427 kr. for hele året. Det lyder ikke af så meget, men når jeg tænker, at jeg først startede på denne strategi for ca. 1,5 år siden, så er jeg meget tilfreds.

Det betyder, at jeg får udbetalt 25.85 kr. pr dag i 2022, hvis jeg ikke får mere i udbyttebetaling, men det gør jeg da:-)

Stay tune for den videre udvikling i mine investeringer.

Husk at stå fast på din strategi - også selv om verden står i et. Det er dem der tænker langsigtet, som står som vinder til sidst.