Inspiration:-)
Når man investerer for fremtiden, er det vigtigt, at man gør det godt😊
Når man gerne vil gøre det godt, er det essentielt at lade sig inspirere af andre, for det er ikke sikkert, at man ved nok i forhold til det man gerne vil - her er det så at investere mine frie økonomiske midler.
Mit mål er som sagt, at mine investeringer på sigt skal kunne betale mine faste regninger hver måned. Det skal ske ved udbytteudbetaling. For at de skal kunne lade sig gøre, så skal mine månedlige udbytteudbetalinger vokse år for år.
Det kræver en fast strategi og stor tålmodighed, og det er forbudt at ryste på hånden undervejs!
Jeg vidste en del om investering, inden jeg kastede mig ud i det at investere i aktier og fonde, men man kan aldrig vide for meget.
Derfor har jeg gjort det til en vane, at jeg mindst to gange om året skal læse en bog om investeringer.
En af de bøger jeg specielt har ladet min inspirere af er *Den lille guide til investeringer' af Sarah Ophelia Møss.
Bogen er dejlig nem at gå til, og den beskriver meget godt, hvad det vil sige at lave investeringer og hvad værdipapir er for noget og lidt om de forskellige typer af værdipapirer. Læg hertil kapitler om skat, diversificering inden for aktier, skat mm.
Der hvor jeg specielt blev inspireret var i kapitlet om strategi og portefølgeopbygning. Må indrømme at en del af min strategi bygger på nogle af de tanker, som bliver præsenteret i bogen.
Hvis du vil vide mere om min strategi, så læs min blok
om min strategi😊