Inspiration til investeringer

2022-03-10

Da jeg første gang besluttede mig til, at nu skulle jeg til at investere vidste jeg ikke meget om dette😊

Det skulle jo ikke afholde mig fra at kaste mig ud i det!

Der er ingen tvivl om, at det har været en spændende rejse og stadig er utroligt spændende at investere ens overskydende kapital.

Når det er sagt, så må jeg også indrømme, at det har været utroligt gavnligt at blive inspireret og lære noget om det at investere.

Den første bog jeg købte om investeringer var bogen 'Sæt Kursen' af Louise Fredbo-Nielsen. Det er en bog jeg meget gerne vil anbefale til alle andre, som ønsker at kaste sig ud investeringer.

Ved hjælp af bogen er jeg blevet meget klogere på:

  • Hvordan sparer jeg penge i hverdagen, som jeg så kan bruge til at investere for?
  • Hvor mange penge skal jeg have stående til uforudsete udgifter?
  • Hvor mange penge skal jeg sætte til siden hver måned?
  • Hvilke mål skal jeg sætte mig og er de realistiske?
  • Hvordan kan jeg save nye vaner som gavner mig økonomisk?
  • Hvad er en investeringsstrategi?
  • Hvad skal min investeringsstrategi være?
  • Hvordan kan jeg fastholde investeringsstrategien, når det går skidt?

Ud over ovenstående giver bogen en fin indføring i mange centrale økonomiske begreber, som man skal kende til, når man vil investere.

Hvad er for eksempel et: Depot, Portefølge, Investeringsfond, ETF'er, aktiv/passiv investering osv.😊

Der er meget der skal læres, når man vil kaste sig over investeringer, men det er ikke svært at lære, hvis man giver sig lidt tid til det!