Med fingeren på aftrækkeren!

2022-05-21

Med fingeren på aftrækkeren - er overskriften på dette blokindlæg for tiderne er meget usikre og det påvirker mig og influerer på mine overvejelser om min strategi.

Sælg eller køb - det er spørgsmålet som trænger sig på lige nu!

Når det er sagt, så har jeg næsten ikke turdet se på mine investeringer for april måned for udmeldingerne har været ret dystre, men tog mig så sammen alligevel😊

Det var faktisk ikke så galt alligevel for min portefølje var staget med 13.732 kr., men tallet snyder lidt, for der indgår også en investering på 9.800 kr., så reelt er mine aktier steget med 3.932 kr. det er ikke meget, men trods alt bedre end direkte tab.

Desværre ser maj helt forfærdeligt ud, men det kan da heldigvis nå at ændre sig endnu!

På udbetalingskontoen var april dog rigtig ringe, da jeg kun fik udbetalt 105 kr., hvilket ikke er meget. Det betyder at jeg pt ligger med en udbetaling på i alt 6785 kr. i alt for 2022 svarende til 18,59 kr. pr dag.

Det var så status, men hvorfor den meget sigende overskrift?

Ja det store spørgsmål er jo, om jeg skal rebe sejlene og sælge hele molevitten og så undgå et meget større tab ved endnu kraftigere fald på aktiemarkedet eller om jeg skal stå stormen imod!!!

Et svært spørgsmål for jeg er ikke meget for at sløjfe min strategi, som er at opkøbe aktier hver 2 mdr. for mellem 5.000 og 10.000 kr. Herigennem håber jeg, at få en meget mere jævn stigning på aktiemarkedet, som kan håndtere både stigninger og fald på aktiemarkedet.

Tænker dog, at jeg fortsætter med min strategi selv om aktierne på verdensplan er faldet med ca. 20. pct. og vi derfor er bevæget os ind på et bear-market. Det man kalder aktiemarkedet, når aktierne falder med ca. 20 pct. over en kortere periode.

Læg hertil at bankerne hæver renterne kraftig og inflationen stiger mere og mere. Dette er alt sammen gift under aktiemarkedet. Flere prominente aktieforvaltere regner nu med en kommende recession. Alt dette er ikke godt for en aktieinvestor - derfor min overskrift.

Om et år ved vi nok om min insisterende fastholdelse på min strategi var en succes eller en fiasko😊