Med skindet på næsen

2024-09-04

August du var for vild – og du var tæt på at give mig et hjertestop! Det er lang tid siden, at jeg har set aktierne tage sådan en rutsjetur.

Først gik det bare nedad, og jeg tabte vel omkring 45.000 kr. på ca. en uge. Meget ubehageligt og jeg tænkte da lige om jeg skulle sælge ud af mine aktier, men heldigvis gjorde jeg det ikke, for lige pludselig skiftede aktierne retning – og du gættede rigtigt det gik opad😊

Så over ca. 14 dage, da vandt jeg det meste ind, så da vi trådte ind september, så havde jeg 'kun' tabt 4129 kr. Det svarer til et tab på 1 pct. af porteføljen. Det kan jeg godt leve med. Det betyder at min portefølje nu ligger op 632.370 kr.

Selv om jeg tabte lidt over 4000 kr. så er min portefølje steget med 16,9 pct. siden nytår, hvilket svarer til 91.644 kr. I do like it😊

I august tabte følgende aktier mest:

  • Medical properties trust inc
  • Genmab
  • BP

Enkelte aktier steg, men det var ikke med meget, men alt tæller jo:

  • Brixmore prp Gr-Reit
  • Novo Nordisk

Så selv om det hele ramler rundt omkring en, så er der lysglimt, som man skal holde fast og tro på sin strategi, for det skal nok gå godt i det lange løb, hvis man har lagt en god strategi fra starten af.

Vil du vide mere om min strategi så se tidligere indlæg her på hjemmesiden.