Så gik det galt igen!

2022-09-21

Øv og atter øv. Nu gik det lige så godt med kurserne, som endelig havde rettet sig noget op her på det sidste. Men jeg skal da så lige love for, at det er gået galt igen den sidste uges tid☹

De toneangivende aktier i Danmark er faldet med lige knap 12 pct. Det er meget, og specielt når det er sket på bare fem dage.

Det kunne godt tyde på, at vi har været i det man kalder et 'Bear market rally', som nu har nået toppen. Hvis det er rigtigt, så kommer det til at gå nedad herfra. Hvor meget det går ned er svært at sige, men hvis du spørger mig, om jeg er bekymret så er svaret

JA - JEG ER BEKYMRET!

Når man læser flere professionelle investorer indlæg i aviser og på de sociale medier, så kan vi komme til at se mange flere fald fremadrettet. Det vil samlet set blive til ret store fald på aktiemarkedet på den lange bane.

De konkretet bud er, at det samlede fald kan blive på mellem 20 til 40 pct. Det bliver på ingen måde sjovt. Ret beset så kan det udvikle sig til en katastrofe for den enkelte investor, hvis man ikke har is i maven.

De aktier man specielt skal passe på i øjeblikket, er de såkaldte vækstaktier, som over de sidste mange år har været specielt attraktive pga. deres høje vækst. Når væksten i samfundet falder, så er disse aktier mere udfordret end mere defensive aktier, som ikke er å afhængig af høj vækst i samfundet.

Hvis du kombinerer en vækstaktie med høj gæld i firmaet, så har du en meget dårlig cocktail, når vi har stigen inflation og øget renteniveau.

Hvis aktieanalytikerne får ret, så bliver det som at sejle direkte ind i en orkan. Spørgsmålet bliver så, om vi kun komme til at tage vand ind i større eller mindre grad, eller om vi synker til bunds.

Jeg har besluttet mig. Jeg rider stormen af og holder fast i mine aktier. Herudover vil jeg forsøge at købe op i aktier, som efter min mening falder for meget over det næste stykke tid.

Det vel om mærket, hvis ikke inflationen æder alle min surt tjente penge.