'SKAT' - en kilde til evig frustration

2022-03-12

Så er det tid til den årlige justering af sidste års årsopgørelse. 

Jeg hader det, når jeg sidder og kigger alle fradragene igennem og laver nye indberetninger, når sidste års virkelighed ikke levede op til det forventede:-)

Det er utroligt vigtigt at tage sig den tid der skal til, for at få styr på det hele. Jeg er glad for at betale min skat, for det giver mulighed for, at mine børn kan få en gratis uddannelse, komme gratis til læge og meget mere.

Men jeg er også af den overbevisning, at man heller ikke skal betale mere end man skal!

Så husk nu at tjekke din årsopgørelse og juster der hvor man skal justere årsopgørelsen.

Det jeg altid tjekker er følgende:

  • Passer min årsindkomst?
  • Har jeg husket at indberette mine renteudgifter?
  • Har jeg jeg indberettet mit kørefradrag?
  • Har jeg indberettet håndværkerfradraget?
  • Er mine afkast på mine investeringer indberettet?
  • Har jeg husket at trække mine udgifter til div. konferencer fra?
  • Er eventuelle børnebidrag fratrukket?
  • Har jeg haft dobbelt husførelse?
  • osv

Har du svært ved at overskue din årsopgørelse, så husk at søge professionel hjælp eller spørg ud på nettet. der er mange som kan hjælpe dig i processen og jo mere du selv arbejder med det jo bedre bliver du til denne årlige festdag!!!

Der er rigtig mange forhold man skal huske at justere i sin årsopgørelse - gør det, for den eneste du snyder er dig selv, hvis du ikke gør det:-)

At få alle fradrag med i din årsopgørelse kan gøre forskellen på, om du skal have penge tilbage i skat eller om du får et skattesmæk!