Status på 2023

2024-01-21

Så er vi gået ind i det herrens år 2024 og det er således tid til at gøre status på året 2023😊

Nåede jeg mine mål?

Et vigtigt spørgsmål at få svar på, for det kan give plads til refleksioner og overvejelser i forhold til mine 2024 mål.

Her kommer målene for 2023:

  • Jeg skal investere for minimum 40.000 kr.
  • Jeg skal købe kunst for minimum 20.000 kr.
  • Jeg skal have udbetalt for minimum 20.000 kr. i udbytte.
  • Jeg skal som minimum fastholde værdien af min portefølje.
  • Jeg skal i løbet af året læse min tre bøger om investering.

Jeg kan med ro i sindet konstatere, at jeg nåede målet om at investere mindst 40.000 kr. da jeg samlet set har investeret 95.349 kr. 😊

Det er jeg faktisk meget imponeret over, og jeg er sikker på, at det vil få en afsmittende effekt på udbyttebetalingen i 2024.

Jeg har til gengæld ikke fået købt kunst i 2023 – ØV. Jeg synes det er fedt med kunst på væggene, men jeg faldt desværre ikke rigtig over noget interessant kunst inden for min økonomiske ramme☹

Det gik desværre ikke så godt med min udbytteudbetaling, hvor jeg fik et samlet udbytte på 11.995 kr. hvilket er 8.000 kr. mindre en det jeg forventede. Må indrømme, at jeg er ret skuffet over dette, men håber dog, at jeg får rettet op på dette i 2024.

I forhold til bøger om investeringer, så har jeg fået læst 2 stk., det lever ikke helt op til målet om tre bøger, men jeg er tilfreds med at der er tanket op på viden i løbet af året. Er specielt glad for den viden jeg har opnået ift. at investere i obligationer, som jeg vil kaste mig ud i her i 2024.

Til gengæld er min portefølje vokset kraftig hen over 2023. Årsagen er først og fremmest min kraftige investeringer i løbet af året og så selve aktiestigningerne, som er kommet til løbende😊

Det betyder at min portefølje er steget fra 430.894 kr. til samlet 540.726 kr. som er en samlet stigning på 109.832 kr. Jeg er så glad😊

Næste opdatering bliver en oversigt over mine 2024 mål.

Det skal nok blive godt!